Copy
Bliv bedre til at fejle

Kære ven

Det er lørdag eftermiddag og her er stille nu. Endelig stille. 

Jeg har sat mig ved skrivelysets skær, det slørede lys udenfor afslører ikke meget om tidspunkt og årstid. Kun træerne viser mig med deres majestætiske ro og nøgenhed, at vi er midt i vinteren. Januar. Og uret fortæller mig, at det er eftermiddag.

Rum til stilhed og fordybelse

Jeg ved, at jeg er nødt til at skabe plads til stilhed og fordybelse. Hvordan jeg gør det, er forskelligt.

En dyb længsel

For jeg kan mærke min sjæl kalde. Det føles som en dyb længsel efter den kvinde, som hengiver sig  og som skriver og danser med kreativiteten og fortællingens kraft. Som dagligt eller i hvert fald flere gange om ugen tager sin historiemedicin.

Og du ser måske anderledes på det, men for mig er fortællingens kraft en levende ånd, som jeg kan kalde på og invitere til at gæste mit skrivebord. Jeg åbner mig, jeg kalder og jeg tager imod.

Jeg gør det skrivearbejde, der er nødvendigt for at det kan ske. Jeg har en intention om at lade det ske. Og så øver jeg mig velvidende, at der er en særlig magi i gentagelsen.

Øvelse gør mester, menneske og ørn

Jeg øver mig. Og jeg bliver klar til at modtage og skrive de egentlige fortællinger, fordi jeg har gjort det arbejde. Øvet mig.

Jeg har lært mig selv om tålmodighed og ved nu, at tålmodighed hjælper mig med at skærpe opmærksomheden. Selvom noget i mig kan stritte imod, så har jeg tillid til processen, jeg respekterer den og må kontinuerligt give mig selv lov til ”bare at øve mig”.

Når vi har øvet os længe nok, tænker vi ikke længere over alle de nødvendige bevægelser og trin eller den proces, vi går igennem. De bliver en del af vores udfoldelse.

Når vi øver os

Når vi øver os, kan det synes som om vi bare gør det samme hele tiden og vi fortæller os selv, at det er kedeligt og omsonst. Vi spilder tiden og kan ikke finde ud af det. Forkert! For i virkeligheden er øvelsen forskellig hver gang. Og den dag vil komme, hvor du ikke længere behøver at tænke så meget over, hvad du laver og hvordan du skriver.

Du gennemfører de ritualer, som er gode for dig i forbindelse med skrivearbejdet og så gør du det. Du skriver. Du bliver til bogstaverne, sætninger, blækket, papiret og ordet.

Din øvelse og resultatet af den proces, du går igennem i dit skrivearbejde, bliver efterhånden mere og mere personlig og spontan. Den er ikke længere bare en gentagelse, men en kreativ handling, som du helt bevidst vælger at hengive dig til. I tillid.

Din skrivestemme udvikler sig

Og din stemme? Den udvikler sig, din indre fortællerske bliver mere og mere present i sin lyd og sit udtryk og efterhånden finder hun vej gennem vejspærringer og andre forhindringer og siver ud mellem linjerne og gør resultatet af dit skrivearbejde til en helt særlig fortælling i en helt særlig tone, som er din.

Læs mere i linket herunder, hvor ørnen på sin særlige måde og med glimt i øjet, viser mig, at det at fejle ikke altid er så dumt endda. 

Øvelse gør menneske ... og ørn
Er du bange for at fejle?

Det kan jeg sagtens være, indrømmet, men alligevel ikke helt så bange som tidligere. For nu har jeg vished om fejlens gave. Og opdager jeg, at jeg undlader at gøre noget, fordi jeg er bange for at fejle eller gøre det forkert, så tænker jeg på skønne Pema. 

Bliv bedre til at fejle

Pema Chödrön fortæller en historie, der handler om at blive bedre til at fejle.

Hun var nået til et sted i sit liv, hvor alt håb synes ude. Hun lå ned og livet trådte på hende. Sådan føltes det. Så da hun fik mulighed for det, spurgte hun sin læremester til råds. Hun bad ham om at hjælpe sig, for hun anede ikke, hvad hun skulle gøre.

Det er som at gå i havet, sagde hendes læremester. Der kommer en stor bølge og vælter dig om kuld. Så ligger du med sand i både næse og mund og har et valg. Bliver du liggende og drukner eller rejser du dig og går videre? Går du videre, vil det samme ske igen. Der kommer en stor bølge og vælter dig omkuld. Igen ender du liggende ned med sand i næse og mund.

Du vælger livet, du rejser dig og går videre og endnu engang sker det. En kæmpe bølger vælter dig omkuld. Men efterhånden opdager du noget. Du bliver bedre til at fejle. Du indser, at havet ikke findes uden bølger, men at du altid har et valg. Og når du vælger at acceptere livets bølger og at fald og fejl er en del af livet, åbner du dit hjerte. Bølgerne kommer for at styrke dig, de vil lære dig noget og viser, at du altid har et valg.

Tør du sige ja til livet, fuldt og helt med fejl, mangler, bølgegang og søsyge til følge. Efterhånden vil du opdage, at bølgerne bliver mindre og at der går længere tid imellem at de kommer. For du søger ikke længere at undgå bølgerne, du vælger at gå videre og at rejse dig, når du falder.

Du vælger dermed også sårbarheden og kærligheden og kan se på og være med andre fra det sted. Herfra strømmer både medfølelse og kærlighed og accept af, at det er sådan i livet. Ingen er fejlfri og havet findes ikke uden bølger.

Det perfekte findes ikke

Du behøver ikke længere at skjule dig. Det perfekte findes ikke. Vi kan se på hinanden med mildere øjne, forståelse og medfølelse, når vi ikke anser os selv for perfekte og når vi tør eje vores fejl. Det er sårbart, javist, men det er også det eneste sted, hvorfra vi virkelig kan elske.

Tør du eje dine fejl?

Og tør jeg? Jeg øver mig på det hver eneste dag både i livet og på skriverejsen. Og hvad skriverejsen angår, har jeg efterhånden lært, at det sjældent handler om egentlige fejl endsige vildfarelser, når jeg ender et sted, hvor jeg hverken kan finde hoved, hale eller havet. Alting er tilsyneladende.

Derfor er det så værdifuldt at lægge dommen helt væk og undlade at drage forhastede konklusioner.

Pyt i processen

Hvis vi ønsker at danse med kreativiteten, skrive og folde ud fra sjæl og hjerte, må vi turde øve os med en intention om, at vi giver pokker og siger pyt i processen.

Til det har vi brug for kærlige og ikke dømmende rum, hvor vi kan boltre os, falde, rejse os og prøve igen. Kun sådan bliver eleven til mester. Og mesteren er i øvrigt også bare et menneske.

Skal vi øve os sammen?

SKRIVECIRKLER – skrivegruppeforløb (online)
Til dig og din skrivelængsel

Kom, skriv og øv dig på at danse i den kreative proces. Boost din skriveglæde, intuition og væk din indre fortællerske. Måske har hun sovet i 100 år, men det er aldrig for sent at vågne og fatte pennen.

Jeg tilbyder online skrivecirkler, skrivegruppeforløb og kurser, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er som udgangspunkt forankret i årstiderne og den naturlige cyklus og finder sted året rundt. 

Forløbene er for kvinder i alle aldre og kræver ingen forkundskaber. Medbring blot din skrivelyst og længsel.

FORÅRSCIRKLEN starter den 1. marts 2018
Næste online skriveforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 31. januar.

FORTÆLLERSKEN starter den 5. april 2018
Online skrivegruppeforløb for kvinder.
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 15. februar.

Du tilmelder dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com

Kom med, så øver vi os sammen.

What is it about my daily rituals?
Why such pleasure in repetition?
Well, it occurs to me that I might just be practicing being me.
Those cherished creaks in the old floorboards.
The precise angle of the winter sun cheering my kitchen.
Assembling ingredients for a dish I’ve made hundreds of times.
A novel position my cats have adopted, lost in their midday dreams.
Each nuance resonates with a kind of timeless wisdom,
and I realize that it is these humble putterings, nothing fancier,
that have allowed me, finally, to know myself.
-David Jacoby –

Kærlig hilsen
Lene
Copyright © 2018 Skrivecoach Lene Frandsen, All rights reserved.