Copy
Try easier, synger vinden
Kære ven

Sidste år ved samme tid skete der noget, som gør, at jeg i år er ekstra påpasselig med at bevæge mig langsomt gennem januars første dage og uger. Hver morgen husker jeg mig selv på min intention, for det er let at glemme og styrte af sted for at få ting til at ske.

Noget i mig er ved at vågne, nye ideer rører på sig, men de er endnu som små frø i jorden og ses ikke som spirer i den frosne jord. Endnu. Alligevel kan jeg mærke dem og det får det til at krible i mig.

Sådan var det også sidste år og dér glemte jeg min intention. Jeg hørte ikke ord som langsomhed og dvale, jeg forstod ikke den disede, dæmpede udsigt og jeg blev deprimeret og nærmest melankolsk over det alligevel skarpe lys, som ind i mellem gled frem bag skyerne og kastede vinterens projektør på det, der var mit liv. Mit landskab. Rastløsheden rumlede og jeg gav pokker. Jeg dansede til uudholdelighedens tromme og det gik galt. Jeg anstrengte mig for meget. Jeg havde ikke lært det endnu.

Dette er fortællingen om hvad der skete. En fortælling, hvor jeg ikke helt ved, hvem der er hovedpersonen. Måske er det mig? Eller vinden? Måske er det Ravnen eller dig, som læser dette brev?

Så kan hun lære det

Det var januars første uge, netop hjemkommet fra nytårsferien i Sverige havde jeg en temmelig stram dagsorden, som samtidig krævede fordybelse og forbundethed. Men det var for meget forlangt, jeg kunne mærke hvordan de hektiske tanker, som stod i skarp kontrast til den fine nytårsfejring i Sverige, nu buldrede løs og tog mig med på tur. Jeg gjorde det, jeg kvindede mig op, jeg overhørte små pip om træthed og om at gå langsomt ind i det, der var årets første dage.

Jeg fik gjort det, jeg skulle og samtidig fik jeg ryddet op efter julens efterladenskaber, social aktivitet og alt det, vi havde ladt bag os, da vi krydsede broen til Sverige og endnu engang rejste ind i det åbne landskab i Österlen, som jeg holder så meget af. Bakkerne, lyset, skoven bag huset.

Vi var ved vandet og jeg gennemførte mit nytårsritual præcist som jeg kunne mærke, at det skulle være. Jeg gav det til havet. Jeg følte mig lettere. Jeg følte mig fri.

Lindrende, introverte dage

Det var blide, milde dage og en kærkommen restitution ovenpå julens sociale aktiviteter, som jeg nyder, men som samtidig trætter mig, fordi jeg sjældent har særlige stunder for mig selv, hvor jeg kan suge næring og bare være, introvert som jeg jo er. Men det er et bevidst valg, fordi jeg elsker samtidig at have min familie på besøg, lyden af trin på trappen og i gæsteværelset, stemmer gennem stuerne. Jul skal der til, men så trænger jeg altså også til natur, åbent landskab, vandreture og masser af godgørende ro og stilhed. Små ord i notesbøgerne, glimt af alt det, der skal komme.

Dagene omkring nytår lindrede og gjorde mig godt, men afbrydelsen var brat. Da vi kørte over broen og vinden hev i bilen, mens lyset sejlede over Øresund og mågerne skreg, vidste jeg at det var sket.

Det var et nyt år og livet ventede. Det liv, som jeg har besluttet mig endelig skal leves i overensstemmelse med min egen dybe overbevisning, det, jeg tror på og det, som er godt for mig. Kun sådan kan jeg virkelig være den kvinde, jeg er kommet for at blive og give af det, der er min gave til denne verden. I dette liv. Nu.

Så kan hun lære det og det gjorde hun vist

Men altså. Jeg faldt. Dér på den isglatte knoldede mark. Vinden var bidende kold, solen skinnede og lyset var nærmest for skarpt. Selvom jeg allerede havde gået lidt, var jeg stadig oppe i hovedet og tanker om pligter og gøremål hvirvlede rundt og lavede trommesolo i mine tindinger. Den kolde vind stressede mig, drillede, men jeg hørte ikke dens ord. Jeg lyttede ikke, jeg var ikke stille nok, jeg gik bare, fast besluttet på lige at få hunden luftet og så komme ind og videre med alt det, jeg havde gang i.

Men så faldt jeg. Bang. Lige så lang jeg var ramlede jeg forover og slog begge knæ ned i jorden. Den frosne, knoldede og meget hårde jord. Slaget var lammende og smerten øjeblikkelig og intens. Det gjorde virkelig ondt. Nu handlede tankerne om, om jeg overhovedet kunne rejse mig og hvad der var sket, men snart kom jeg op og med vaklende skridt gik hunden og jeg tilbage til huset. Jeg kunne gå, men jeg var omtumlet og kvalm. Smerten var stor. Tilbage i huset fik jeg gjort skaderne op og satte mig straks i lænestolen med is på begge knæ og på venstre håndled, som var lettere forstuvet.

Og mens jeg sad dér og stadig holdt på tårerne, chokeret og forslået, forstod jeg det. Et vink med en vognstang. Så kan hun lære det, den kvinde, som godt ved og som oveni købet skriver og fortæller om det. Walking the talk … or not. She fell. Januar og den isglatte knoldede mark lagde mig ned, så jeg kunne forstå det. De kommende dage var jeg nødt til at færdes i ekstrem langsomhed, jeg var forslået og virkelig øm. Jeg sad fortsat med is på knæ og håndled og langsomt forsvandt hævelsen.  Langsomt.

Men læringen stod tilbage.

En fortrolighed, der går gennem tid og rum

”Når hovmod står for fald” hører jeg hende skrige, hun ler højt og kommer bag på mig. Ravnen. Min nye veninde. Og måske er det en fornærmelse, at jeg kalder hende veninde, men jeg kan godt lide hendes ærlighed og jeg mærker en sælsom fortrolighed mellem os, som går gennem tid og rum. Og tro det eller ej, hun er bestemt ikke ukærlig, nærmest tværtimod. Hun får noget i mig til at smile, til at blive lettere og hun viser mig, at det indimellem godt kan være en gave at give sig selv lov til at være lidt fandenivoldsk.

Hun minder mig om mit mantra, der opstod i efteråret 2015: Nej, fandme nej og som jeg stadig giver mig selv lov til at udtale, skrive og mærke, når jeg er i gang med at falde i gamle fælder, hvor jeg klipper en hæl og hugger en tå. Ravnen.

”Var det hovmod” spørger jeg og husker i det samme gaven ved at stille spørgsmål, som man ikke umiddelbart forventer svar på. Hvis da overhovedet. For jeg ved godt, at Ravnen ikke giver sig af med at fabulere om den slags. Hun kaldte det hovmod. Så kan jeg tygge lidt på den.

Ravnen og skriveworkshoppen

Jeg vil hellere høre om skriveworkshoppen i forbindelse med Imbolc” siger hun og klikker med næbbet. ”Bliver den så til noget. Ja, for jeg vil jo gerne vide, om jeg skal forberede mig eller flyve et andet sted hen den 2. februar?” Hun ser indtrængende på mig og glimtet i hendes øjne får mig til at klukke af latter.

”Det ved du da udmærket, Ravn, ja! Selvfølgelig gør den det. Men der er stadig et par ledige pladser omkring bordet i min skrivestue, så hvis du vil være så elskværdig at flyve ud i verden og fortælle andre gode kvinder med skrivelængsel, at de er hjertelig velkomne. Det bliver en magisk skrivedag for sjælen, hvor vi fejrer Imbolc og lyset.

OG der er Ravnerabat at hente ved tilmelding senest den 12. januar. Hun ler sit rhååå.

If women don’t tell our stories and utter our truths in order to chart ways into sacred feminine, who will? It is stories women need. Stories give us hope, a little guidance and a lot of bravery.” 
-Sue Monk Kidd-

Ordene fra den gode Sue Monk Kidd, som er en stor inspiration for mig på min egen skriverejse, får hende til at danse lidt på bordet, små trippende skridt og med et rullende ”rrrrråååå”. Jeg ser forundret på hende, for det går op for mig, at hun ikke alene er musikalsk, hun kan også danse. Der er en særlig melodi i det, der for nogen kan lyde skingert. Først nu hører jeg det og fornemmer ligesom, at jeg bliver lukket ind af en tung port. En dør, som ikke fandtes før.

Ravn danser, næbbet klikker, jeg smiler og vugger lidt med.

”Say no more” siger hun og lyder igen til forveksling min gamle engelsklærerinde Frøken Leth.  Men her hører ligheden også op. Der er intet jomfrunalsk eller forsigtigt over Ravnen min. Og i øvrigt er hun ikke min. Jeg er vel snarere hendes. Hun letter og flyver videre ud i det vejret, der i dag byder på sol, frost og bidende vind fra øst.

Try easier

Jeg drikker den sidste slurk af min te, trækker vejret dybt og lover mig selv at rejse langsomt videre ind i januars energi, lyttende, opmærksom og langt mere stille. Det er jo ugletid.

“You try too hard”, hører jeg vinden synge. “Try easier.”

Som Sharon Blackie siger i citatet sidst i dette inspirationsbrev er dyr ofte hjælpere på vores indre rejse og de dukker så sandelig også op i de fortællinger, som vi skriver og imod på skriverejsen. I de online skrivegruppeforløb, jeg tilbyder og på de intuitive skriveworkshops, arbejder vi også med dyrenes kraft og budskaber og lader os henføre og fortrylle af deres visdom. Fortællingens kraft er stor. 

Skal 2018 være året, hvor du lytter til din skrivelængsel og skriver det, du hører? Har du lyst til at arbejde og lege med fortællinger, folde ud og skrive det, dit hjerte synger om og vække din kreativitet og skriveglæde. Og er du en early-bird?

Få ravnerabat
og spar lidt på deltagergebyret til vinterens og forårets skrivecirkler og skriveworkshop. 

Tilmelder du dig online skrivegruppeforløbet FORÅRSCIRKLEN (start den 1. marts) senest den 31. januar, opnår du ravnerabat og sparer 110 kr. på deltagergebyret. 

Tilmelder du dig online skrivegruppeforløbet FORTÆLLERSKEN (start den 5 april) senest den 15. februar, opnår du ravnerabat og sparer 200 kr. på deltagergebyret. Der er et begrænset antal pladser på holdet.

Intuitive skriveworkshop den 2. februar - en stille skrivedag for sjælen

Næste intuitive skriveworkshop afholder jeg den 2. februar i anledning af Imbolc her i min skrivestue (ved Ringsted). Der er 3 pladser tilbage omkring bordet på denne skrivedag for sjælen og som Ravnen er inde på, kan du også opnå ravnerabat her. 

Tilmelder du dig den intuitive skriveworkshop senest den 12. januar, smider jeg en lille nytårsgave på skrivebordet og skænker dig en særlig ravnerabat på DKK 150,-

Du tilmelder dig ved at skrive til skrivehuset@gmail.com med overskriften ”Intuitiv skriveworkshop Imbolc” og ravnerabat. Din tilmelding skal være mig i hænde senest den 12.1, hvis du ønsker rabatten.

Intuitiv skriveworkshop den 2. februar (Imbolc)

Forårscirklen

Forårscirklen er et online forløb og en skrivecirkelgruppe for dig og din skrivelængsel med start den 1. marts 2018. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Jeg har nu åbnet for tilmeldinger.

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Forårscirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra marts til slutningen af maj, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

I Forårscirklen har vi fokus på fortællingerne og fortællingens kraft og den skriveglæde, som opstår, når vi lærer at åbne op og tage imod. Vi danser med kreativiteten og lærer den kreative proces at kende i alle dans facetter. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen tager vi imod den historiemedicin, som vi uvilkårligt får, når vi inviterer fortællingens kraft ind i vores liv og åbner op for de gode, givende og forvandlende historier.

Forårscirklen er forankret i foråret fra de første spæde tegn på nyt liv fra begyndelsen af marts og til naturen står i fuldt flor i slutningen af maj.

Masser af læring, næring og skriveglæde.

Du er hjertelig velkommen i Forårscirklen . Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com. 

Forårscirklen starter den 1. marts.
Varighed 3 måneder.


Ravnerabat gives ved tilmelding senest den 31. januar.

Forårscirklen - invitation og detaljer

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om. 

Fortællersken

Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel.

Fortællersken er for dig, som har lyst til at gå lidt mere i dybden med dine skriverier. Måske har du tidligere deltaget i en af mine skrivecirkler i pagt med årshjulet og fundet stor glæde og styrke i at folde dig ud som fortællerske? Du har oplevet styrken i skriverejsen og glæden ved at hengive sig til den naturlige cyklus.

Det er dog ikke et krav, at du tidligere har deltaget i en af mine skrivecirkler. Nye ansigter og hjerter er også velkomne.

Forårsholdet starter den 5. april 2018.
Varighed 4 måneder.


Du får ravnerabat, hvis du tilmelder dig senest den 15. februar og sparer 200 kr. på deltagergebyret.

Fortællersken - Invitation og detaljer

IMBOLC – INTUITIV SKRIVEWORKSHOP I LYSETS TEGN
for kvinder med skrivelængsel

Imbolc. Kyndelmisse. Lysfest. Uanset hvad vi vælger at kalde dette særlige tidspunkt på året, hvor det første møde mellem vinter og forår finder sted, så er det et tidspunkt at fejre. Selvom vi måske ikke umiddelbart kan se det, er der alligevel ganske små tegn på, at noget sker. Det er stadig koldt, men dagene bliver langsomt længere. Der er tegn på, at jorden rører på sig.

Dette tidspunkt på året er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen naturligvis. Lad lyset vokse.

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Imbolc og den kreative energi på en stille skrivedag for sjælen

Fredag den 2. februar
kl. 10:00-16:30
Skrivehuset v. Ringsted

Der er plads til 6 kvinder omkring bordet i min skrivestue og pladserne gives efter først-til-mølle princippet.

En stille dag

Den intuitive skriveworkshop er en stilledag, forstået på den måde, at vi går så stille som muligt gennem dagen og lader fortællingerne tale deres eget sprog. Vi lytter og giver rum og plads til, at det vi får med os, kan bundfælde sig. Vi giver plads til mellemrum og indre stilhed, så fortællingerne kan lande på rette sted. I hjertet. 

Et skud historiemedicin på skrivedag for sjælen

Kom, giv dig selv et skud historiemedicin på en stille skrivedag for sjælen. Vi arbejder og leger med fortællingens kraft på samme måde som på de andre intuitive skriveworkshops, men skriveafsæt og øvelser på netop denne dag vil naturligvis være forankret i Imbolc.

Du tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com og ønsker du ravnerabatten, tilmelder du dig senest den 12. januar.

Jeg glæder mig til at byde velkommen.

Intuitiv skriveworkshop i lysets tegn (Imbolc)

We all need allies to help us on our journey. Our European folk and fairy tales are full of them and many come in human form. There are human allies for sure, but for women especially so many of our allies in the old stories are animals.

In Celtic mythology there is an especially close affinity between animal and women. Women are not just helped by animals; they are accompanied by them and often take on their form. This is the real importance of animal allies in our native traditions; that by understanding what it is to become an animal, we participate in an ancient form of knowledge, a knowledge of the body and the senses rather than merely of the intellect. Animals are teachers and more often than not, it is women who mediate their teachings.”

- Sharon Blackie - 


Kære ven, må du få en godgørende dag og lytte inderligt til det, vinden synger om.

"You try too hard, try easier"

Kærlig hilsen
Lene
Copyright © 2018 Skrivecoach Lene Frandsen, All rights reserved.