Den netop afsluttede måned var en af den slags måneder, hvor man bør være ekstra forsigtig med at foretage store omlægninger i sin portefølje. For bedst som de sidste års-regnskaber var tikket ind, begyndte regnskaberne for årets første kvartal at melde sig. Og her kunne man begynde at se en aftagende efterspørgsel efter de mere cykliske varer.

Samtidig er råvareprisstigninger og stigende renter stadig en del af den globale dagsorden. Derfor er det særligt vigtigt i denne situation at vurdere om den givne virksomhed vil være i stand til at modstå presset fra ovennævnte faktorer. Det vil sige, kan virksomheden overføre meromkostningerne til kunderne, uden at blive ramt på efter-spørgslen. Her står virksomheder som sælger nødvendigheder bedst rustet.

På vores hjemmeside opdaterer vi dagligt kurserne for vores to fonde. Klik her for at se seneste kurser.

I april gav Linde & Partners Global Value Fond og Linde & Partners Dividende Fond et afkast på henholdsvis 2,01% og 2,07%. Dette var bedre end MSCI World målt i danske kroner, som er det indeks vi sammenligner os med. Dette indeks gav et afkast på -3,38%.

Som flere af jer sikkert har bemærket, så har der over det seneste år været store kursbevægelser på de finansielle markeder. I begge retninger. Store og prominente virk-somheder såsom, Netflix, Meta, Zoom m.fl. har set kursen på deres aktier falde med mere end 50% fra toppen.

Tabellen herunder, viser en række virksomheder som har det tilfælles at corona-pandemien i overvejende grad var fordelagtig for deres forretningsmodel. Samtidig er de også et eksempel på at det ikke nødvendigvis er en god idé at købe aktier i virksomheder, alene fordi virksomheden oplever en kortsigtet opblomstring. Som det fremgår af tabellen, så har disse store virksomheder oplevet et aktiekursfald fra toppen i løbet af de seneste 12 måneder og frem til i dag, på mindst 68%.

De fleste af virksomhederne i tabellen, opfylder mange af de kriterier som vi opstiller for en god og attraktiv virksomhed at investere i. Bortset lige fra to ting: Prisen og indtjeningen. For enten er prisen for høj ift. indtjeningen eller også mangler der slet og ret indtjening. Og i så fald er prisen underordnet. Efter vores mening. 

Markante kursfald som disse er hverken første eller sidste gang vi vil komme til at opleve. Men når de opstår er det som oftest et resultat af at investorer glemmer det forhold som der altid bør være i mellem prisen man betaler og værdien man får tilbage. De ovennævnte virksomheder var inden kursfaldene kendetegnet ved at mange investorer købte deres aktier alene fordi kursen på dem allerede var steget. Mange havde tilsyneladende opfattelsen af at disse virksomheder KUN kunne blive mere værd.

Men når først tvivlen pludselig opstår og man vågner op til en verden hvor corona-pandemien ikke længere er dominerende og renterne pludselig er blevet højere, ja så ser man reaktioner som får aktiekurserne på højt prissatte virksomheder til at falde meget kraftigt og hurtigt.

Hvis man ønsker at undgå den slags overraskelser, kan man i stedet vælge at investere i virksomheder hvor indtjeningen allerede er etableret og fremtiden noget mere forudsigelig.

Facebook Facebook
LinkedIn LinkedIn
Web Web
E-mail E-mail

Linde & Partners Kapitalrådgivning A/S
Kong Christians Allé 53, 9000 Aalborg
Tlf.:  +45 9818 7030  /  +45 4078 7050

Copyright © 2022 - Linde & Partners Kapitalrådgivning A/S
CVR: 36032103
Afmeld månedsbrev klik her
Læs vores privatlivspolitik klik her
Email Marketing Powered by Mailchimp