”Jeg hedder Asta, jeg er 22 år og jeg studerer antropologi på 5. semester. Jeg har lavet mit feltarbejde sammen med tre andre studerende og i samarbejde med Night Light Café – en natcafé på Vesterbro Torv i København for nigerianske kvinder i prostitution. Vi var særligt interesserede i, hvordan kvinderne bruger kristendommen som en rettesnor i livet, men også som et løfte om håb og frelse på den anden side af usikkerhed og fattigdom.
Jeg havde forestillet mig, at jeg ville have svært ved at relatere til disse kvinder, hvis liv er så forskelligt fra mit eget, men til min store forundring blev de til mere end blot studieobjekter. Under feltarbejdet dannedes nære venskaber. Her er nogle af mine refleksioner:
Når de fleste skal til at gå til ro, er der andre, hvis arbejdsdag først skal til at begynde. Mens Københavns gader ligger øde hen, butikkerne og restauranterne for længst er lukket, og gadebelysningen er blevet tændt, kommer de nigerianske kvinder, der arbejder på Istedgade, ud.
Kvindernes arbejdsforhold er grove og usikre, og natten kan være kold. Men hver onsdag nat tændes et lys i mørket. Night Light Café åbner sine døre og de frivillige står klar med varm te, toast, et spil Ludo og en snak i øjenhøjde.
Én af de kvinder, der elsker at komme i caféen, er min veninde, Danielle, som jeg mødte i forbindelse med feltarbejdet. Hun er fra Benin i Nigeria, er 27 år, har en stærk kristen tro og så har hun en søn. Men han er ikke med hende, når hun er i Danmark. Han er hos hendes mor i et andet europæisk land. På trods af ikke at bryde sig om det arbejde, hun gør i København, er hun ét af de varmeste og mest livsglade – ja næsten boblende, mennesker jeg nogensinde har mødt.
Da vi begyndte på projektet, mødte vi en del modstand både fra vores vejleder og omgangskreds. Vi fik at vide at det ville blive meget svært, hvis ikke umuligt at opbygge den tillid til disse kvinder, som ville blive nødvendig for projektet. Men vi forsøgte alligevel, og oplevede til stor glæde at blive mødt med varme, åbenhed og tillid fra kvinderne i Night Light Cafe og på Istedgade, hvor vi gik om natten med te og kakao. Vores projekt har været både personligt og fagligt givende, og jeg er taknemmelig for at have fået en mulighed for få et indblik i en verden og en hverdag, der er så forskellig fra min egen, og få dannet venskaber på tværs af sociale skel. Jeg tænker med glæde på vores tid i natcaféen! – og i morgen skal jeg ud og få ordnet negle med Danielle”.
- Asta Staib-Jensen, antropologistuderende på Københavns Universitet.
