Copy

Nyt år – stadig Corona

Opstart af kurser i 2022 har været præget af corona-udfordringer. Både undervisere og særligt kursister har været ramt. Ganske få hold har måtte sendes hjem, men alle hold er indkaldt igen til den resterende undervisning og alle hold bliver gennemført trods coronaudfordringer.

Vi har taget følgende tiltag for, at alle kan føle sig trygge ved at være hos os:

  • På skolen er det pt. et krav at møde ind på førstedagen med gyldigt coronapas eller en negativ test (max 48 timer). Alle kursister tjekkes 2 gange om ugen for dette
  • Alle ansatte har enten gyldigt coronapas eller fremviser negativ test ligesom kursisterne
  • Vi bærer mundbind indendørs, spritter af, lufter ud og holder afstand
Uanset disse udfordringer er humøret højt og fagligheden naturligvis ligeså – og vi skal nok ”udklække” en masse kursister med nye kompetencer.
Kursusoversigt

Stilladsuddannelsen

Før vi alle gik på juleferie blev disse tre herrer færdige med deres kontraktuddannelse indenfor stillads, som de i løbet af de sidste to år har taget her hos os i Audebo.

Her har de taget forskellige AMU-kurser indenfor faget, og derfor kan de nu vende tilbage til deres virksomheder med fornyet viden om både praktik og teori.

Vil du vide mere om stilladsuddannelsen? Så kontakt Lis Lynge Hansen på 72 29 03 05.

På billedet er det (fra venstre): Mikkel Borup, Muehlhan, Jesper Sommerlund, TS Stilladsmontage og Steffen Frydenlund, Dansk Stillads Service.

Arbejdsmiljøuddannelsen

Er du valgt som arbejdsmiljørepræsentant arbejdsmiljøleder?
Så se med her!

Som arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsmiljøleder skal man på det lovpligtige 3- dages kursus 'Arbejdsmiljøuddannelsen' indenfor 3 måneder efter man er valgt.

Her i Audebo kan du tage kurset den 31. januar – 1. februar + 28. februar 2022. Kurset er incl. fuld forplejning, så lad madpakken blive hjemme.

Der er stadig tid til at kunne tilmelde sig hos Betina Larsen på mail bel@eucnvs.dk.

Læs mere

Hvad er AMU-kurser?

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er rettet mod både ufaglærte og faglærte. Undervisningen er praksisnær og veksler mellem både teori og praktiske øvelser. Det er kurser af kort varighed, som du kan tage enkeltvis eller sætte sammen efter dine behov. På den måde kan det passes ind i en travl hverdag.

Alle kurserne er kompetencegivende og nogle af AMU-kurserne giver merit til erhvervsuddannelser.
 
Er du ansat i en virksomhed eller selvstændig, kan du søge om VEU-godtgørelse for tab af løn, når du deltager på et kursus. I 2021 var VEU-godtgørelsen på 892 kr. pr. dag. Arbejder du under en overenskomst, kan du eller din virksomhed også søge om tilskud fra kompetencefonde.

Er du ledig, kan du (afhængig af din baggrund og situation) få jobrettede kompentencer på AMU-kurser, uden at du mister din normale indtægt.
 
AMU-kurser bliver støttet af staten og derfor er der kun en lille deltagerbetaling på 126 kr. - 190 kr. (2021-niveau) pr. dag. På AMU-kurser indenfor det pædagogiske og social- og sundhedsområde, er der som hovedregel slet ingen deltagerbetaling.
 
Mange virksomheder sender ofte deres medarbejdere på AMU-kurser i stedet for at afskedige ved f.eks. produktionsnedgang, ordrenedgang eller vinterfyring. Det fastholder medarbejderne samtidig med at medarbejderne får øget deres kompetencer.
 
Vil du vide mere, så tøv ikke med at kontakte os på tlf. 72 29 03 00

Fokus på rengøring

Rengøringsbranchen har travlt – og mere end nogensinde er der i øjeblikket fokus på at der gøres ordentligt rent.

I 2022 vil EUC Nordvestsjælland stille endnu mere skarpt ind på indsatserne for at få opkvalificeret medarbejderne. Det vil foregå med mere tæt dialog med virksomhederne – både de private og offentlige.

Rengøringsmedarbejdere har et hårdt fysisk job med mange jobfunktioner, som kræver omtanke ifht. ergonomi og ikke mindst brug af de korrekte rengøringsmidler. Det er vigtigt at medarbejderen ikke bliver slidt op pga. dårlige arbejdsforhold og det er vigtigt at tænke på miljø når der bruges diverse rengøringsmidler i hverdagen.

I statsministerens nytårstale blev der også sagt at der fremover kan komme hjælp til bl.a. rengøring for at aflaste social- og sundhedspersonalet. På EUC Nordvestsjælland vil vi gerne være med til at opkvalificere ledige til at varetage disse job og vil i nær fremtid tage kontakt til alle vores lokale jobcentre for at etablere et samarbejde. Igennem vores lokale uddannelsesudvalg (LUU) vil vi også sætte fokus på kontakten til virksomhederne

Se vores rengøringskurser
Hør elever og lærere fortælle om teknologifaget på vores erhvervsuddannelser.

Teknologifag på EUD

Teknologi er også en del af vores erhvervsuddannelser. I dette fag skal eleverne arbejde med faglige projekter med en naturvidenskabelig, kreativ og innovativ dimension og det skal styrke både elvernes faglige og almene kompetencer. Eleverne opnår erfaringer med, hvordan man løser virkelighedsnære problemstillinger på baggrund af et praktisk, teknologisk og naturvidenskabeligt grundlag.

Når vi har teknologi i undervisningen, skal eleverne opleve at faget har betydning for samfundets udvikling og blive i stand til at vurdere teknologien ifht. den rolle, som teknologien spiller i vekselvirkningen mellem erhverv og samfund.

I målet for faget er der indbygget en progression, så der igennem niveauerne stilles større og højere krav til elevernes evne til at udføre de forskellige arbejdsfaser i faget.

Mange elever er usikre på faget, inden de går i gang – og derfor har vi lavet en lille video, som ganske kort fortæller lidt om faget og hvad de kan forvente.

Vores erfaring fortæller os at langt de fleste elever har fundet faget spændende og anderledes, når de har arbejdet med det i de 2 uger.

Ledige kurser uge 4-7

Start Slut Betegnelse
24. jan. 25. jan. Vejen som arbejdsplads - Certifikat
24. jan. 28. jan. Tagdækning - APP-tagpap på skrå tage
31. jan 01. feb. Vejen som arbejdsplads - Certifikat
31. jan 11. feb. Mobile kraner > 8-30 tm_med integreret kranbasis
31. jan 04. feb. Robotbetjening for operatører
03. feb. 03. feb. Brandforanstaltninger ved tagdækkerarbejde
03. feb. 11. feb. Gaffeltruck certifikatkursus B, 7 dage
07. feb. 09. feb. Gr. lederuddannelse - Modul 1
09. feb. 10. feb. ADR Repetition - Grundkursus
09. feb. 10. feb. ADR Repetition - Grundkursus + Klasse 1
09. feb. 11. feb. ADR Repetition - Grundkursus + Tank
09. feb. 11. feb. ADR Repetition - Grundkursus + tank + klasse 1
14. feb. 04. feb. Systemstillads (J)
14. feb. 25. feb. Kranbasis, suppleret med samløft med kraner
14. feb. 18. feb. Teleskoplæsser - Certifikat
14. feb. 18. feb. Vejasfaltarbejde - Mask.udlæg. af bære- og slidlag

Brug for hjælp?

Har din virksomhed svært ved at finde rundt i junglen om AMU-kurser og efteruddannelse? Så hiv fat i én af vores uddannelseskonsulenter. De er klar til et besøg hos dig eller du kan komme forbi på skolen til en snak og rundvisning.

Betina Larsen
Tlf. 23 66 47 49
bel@eucnvs.dk
Morten Haubjerg
Morten Haubjerg
Tlf. 20 21 53 50
mhau@eucnvs.dk

Kontakt os

Audebo Skolevej 6b, 4300 Holbæk
Tlf: 72 290 300
E-mail: eucnvs@eucnvs.dk

Følg os

Følg os på de sociale medier.
www.eucnvs.dk | Afmeld dig her

Copyright © 2022 EUC Nordvestsjælland


Email Marketing Powered by Mailchimp