Copy
Nyt fra KD

En længe ventet klimaplan uden visioner 

 

Knap et år efter valget har regeringen endelig en klimaplan klar. Den indeholder to energiøer. Det er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, men visionært er det ikke.

 

De to øer er langt - langt - fra nok til at dække fremtidens energiforbrug. Hvis vi for alvor skal have hurtigt gang i den grønne omstilling, så får vi brug for enorme mængder energi. Alene for at sikre Mærsks flådeenergi nok skal der bruges ca. 50 GW - altså 50 energiøer. Alene til Mærsk. Dertil kommer resten af samfundet og produktion af el til eksport.

 

Dette er bare ét element af en bæredygtig fremtid i Danmark.

 

Bæredygtighed er mere end energi og GW. Bæredygtighed kræver én samlet vision for et samfund i balance med sig selv og vores planet. Det kræver, at vi tænker energi, biodiversitet, natur, vand, miljø, cirkulær økonomi og genanvendelse sammen. Det kræver visioner.

 

Tiden er til det nu. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen skrev i 2018 i en bog om Stauning, at politikere skal have visioner og skabe samfundet langt ud i fremtiden. Det er mere sandt end nogensinde. Jeg savner, at se visionerne. Jeg savner at se en reel klimaplan og svar på, hvordan fremtiden skal se ud.

 

Vi har taget ansvar og vist samfundssind, da corona kom. Vi er indstillet på, at hverdagen bliver anderledes. Klimakrisen er større og langt mere alvorlig og langsigtet. Den kræver store visioner og konkrete planer. Coronakrisen har vist os, at vi kan tage ansvar. Nu er spørgsmålet om vi vil?


- Landsformand, Isabella Arendt

Del på facebook Del på facebook
Del på twitter Del på twitter
Del pr. email Del pr. email
Isabella Arendt
Landsformand for KD
KD på facebook
KD på Twitter
KD's hjemmeside
KristenDemokraternes Landskontor
Vermlandsgade 51, 2. | 2300 København S
Tlf. 33 27 78 10 (kl. 10-15) | Email: kd@kd.dk
Bankkonto: 5470-2037886

Opdatér dine kontaktoplysninger | Forlad KD's mailingliste

Email Marketing Powered by Mailchimp