Copy
Nyt fra KD

En begivenhedsrig uge

Denne uge har politisk set budt på to store begivenheder for mig.

FORFULGTE KRISTNE

Først var jeg til en konference på Christiansborg med fokus på forfulgte kristne. Det var en spændende konference, og især to vigtige pointer tog jeg med derfra: vi skal turde sige højt og tydeligt, at kristne er den største gruppe af de religiøst forfulgte. Og religionsfriheden skal være en væsentlig og ligeværdig del af vores udviklingsarbejde og vores udenrigspolitik. Religionsfrihed er en frihed på lige fod med ytringsfriheden og kvinders rettigheder. Det skal opprioriteres og være synligt i alt arbejde, Danmark laver i andre lande.

TVANGSANBRINGELSER
Anden større begivenhed var i DR Debatten torsdag aften, hvor vi talte om tvangsanbragte børn og unge. Den debat har stået på længe og er meget kompleks. Socialministeren argumenterede for, at der skal anbringes flere børn tidligere end i dag. Det er der helt sikkert sager, hvor der skal.

Vi blive enige om, at der skal lyttes mere til børnene i deres egne sager. Især blev jeg rørt af de to unge, som stod frem i debatten. Begge tidligere anbragte og begge med historier om, at de blev ignoreret og ikke fik de samtaler, de havde krav på.

BLØDSØDENHED ELLER MEDMENNESKELIGHED?
Da jeg fremlagde forslag om, at regeringen mangler fokus på forebyggelsen, mente ministeren, at jeg var berøringsangst overfor emnet, når jeg talte for sådanne “blødsødne” forslag. Her må jeg stå fast! Misbrugsbehandling og en psykiatri i knæ er ikke blødsødenhed. At tage familierne alvorligt er ikke blødsødent eller berøringsangst. Det er en klassisk retorik for skurke i tegnefilm, at hvis helten ikke vil være brutal og kontant, så er man blødsøden for at vise medmenneskelighed. Det vil jeg ikke finde mig i.

Forældre til svigtede børn har brug for hjælp, som de i dag ikke får, fordi skiftende regeringer har underfinansieret psykiatrien og centraliseret behandlingen. Det er ikke godt nok. Det er ikke berøringsangst at turde sige højt, at tvang ikke er den eneste “modige” løsning.

Desuden manglede ministeren helt forståelsen for, at familierne også skal hjælpes, efter en anbringelse er sket. Forældrene er stadig barnets forældre og skal have hjælp, som de ikke får i dag. Derudover skal vi huske, at bare fordi barnet forsvinder ud af systemet, når de fylder 18 og ikke juridisk er et barn længere – så forsvinder de altså ikke ud af familien. Deres forældre skal have hjælp, så de også kan blive bedre forældre resten af barnets liv. Man holder ikke op med at være forældre eller familie, bare fordi ens børn bliver voksne. Hvis ikke hele familien hjælpes, vil den unge få det svært og social arv vil fortsætte, når de svigtende forældre måske bliver bedsteforældre. Vi bliver nødt til at turde se familierne som en helhed og turde forstå, at sagerne er individuelle og meget komplekse.

Det er ikke blødsødent at være forsigtig med at tvinge børn væk fra deres forældre. Det er ikke blødsødent at ville investere i misbrugsbehandling og bedre psykiatri. Det er medmenneskeligt og rigtigt.

Del på facebook
Del på twitter
Del pr. email
Isabella Arendt
Landsformand for KD
KristenDemokraternes Landskontor
Vermlandsgade 51, 2. | 2300 København S
Tlf. 33 27 78 10 (kl. 10-15) | Email: kd@kd.dk
Bankkonto: 5470-2037886

Opdatér dine kontaktoplysninger | Forlad KD's mailingliste

Email Marketing Powered by Mailchimp